Persondatapolitik (GDPR)

Generelt

Denne politik om behandling af personoplysninger ("Persondatapolitik") beskriver, hvorledes Dansk Avis Omdeling A/S ("dao", "os", "vores", "vi") indsamler og behandler oplysninger om dig.

Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi behandler ved at du har bestilt en pakke hos os eller en af vores samarbejdspartnere.

dao er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til dao kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.

Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke FORMÅL OG retsgrundlaget for behandlingen

Når du bestiller en levering, køber en label af en af vores samarbejdspartnere eller kommunikerer med os, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr.

Formålet er, at vi kan levere de forsendelser, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder for reklamation. Oplysninger om dine forsendelser kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab.

Sletning af din personoplysninger sker typisk efter 1 år og maximalt efter 5 år

Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

Modtagere af Personoplysninger

Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Blandt andet videregives oplysninger om dit navn og din e-mail til TrustPilot således, at der på vores vegne kan sendes en invitation til at vurdere os på TrustPilots hjemmeside. Vælger du at foretage en anmeldelse bliver TrustPilot dataansvarlig for de afgivne oplysninger. Hvor disse virksomheder er databehandlere er de under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

Dine rettigheder

Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.

Indsigtsretten:
Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til kundeservice@daoas.dk. Du får herefter en erklæring du skal udfylde. Du skal herudover dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være. Herefter får du svar tilbage indenfor 4 uger normalt.

Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

Retten til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

Retten til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Retten til at klage
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.

Sletning af persondata

Oplysninger indsamlet i forbindelse med behandling af din pakke vil som udgangspunkt blive slettet 1 år efter datoen, hvor din pakke er modtaget. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

Sikkerhed

Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til vedkommendes kendskab eller misbruges.

Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.

Kontaktoplysninger

Dansk Avis Omdeling A/S er dataansvarlig for de persondata, vi behandler i forbindelse med udsendelse af din pakke.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, så udfyld dette skema. Det skal scannes og sendes til daolog@dao.as. Husk at vedhæfte billede eller scan af legitimationspapirer. 

Der kan gå op til 4 uger førend du får svar.